Natur og Menu


Nej, der står ikke Natur & Miljø, men NATUR OG MENU. At man kan købe en menu i naturen i et behageligt miljø… i det gamle morænelandskab, Egå Ådal, det handler historien her om.

Vi er på Mollerupvej 7. Mollerup Golfcafé & Restaurant. Et sted mange kører eller cykler forbi uden at vide, at man her kan lave et pitstop og nyde en pariserbøf og et glas øl eller vin og nyde udsigten over ådalen.  Men der er også andet på menukortet. Og særligt i sommerhalvåret er der rige valgmuligheder. ”Jamen, er det ikke kun for golfspillerne”, spørger mange om. Svaret er NEJ. Alle er velkomne… og dem, der spiller golf og som også holder en pause her, er rare og venlige mennesker. Og de kan snakke om andet end golf.

Den gamle Kirkesti fra før 1900-tallet, som går fra Lisbjerg via Terp til Mollerupgård, fører næsten direkte ind til caféen. Når vejret opfører sig pænt, kan man sidde udenfor og følge spillernes slag fra første Tee, som ligger ca. 50 meter fra terrassen. Jeg gjorde det forleden – altså sad på terrassen og fik en pariserbøf. Den var go’. Faktisk bedre end en Hole In One.  /Wolfgang W. (Foto WW)

Her er mere om Mollerup Golfcafé & Restaurant: https://www.restaurantmollerup.dk/

Udsigt mod nord fra terrassen

Det blev ikke Hole in one

Caféen

MVI_7054